Pentels miljøcertifikater
Pentels produkter og produktion har flere internationale og lokale miljøcertificeringer.
Bæredygtighed står øverst på dagsordenen hos os. Derfor er vi stolte af, at både vores produkter og produktion har opnået flere anerkendte miljøcertificeringer.
Miljømærkerne er din garanti for produkter, der er produceret og distribueret med respekt for klima og miljø.
Eco Mark
Eco Mark er et japansk miljømærke, som blev etableret i 1989 af Japans Miljøministerium.
Eco Mark er globalt anerkendt på linje med det nordiske Svanemærket og det tyske Blauer Engel-mærke.
Eco Mark-certificeringen garanterer, at produkterne opfylder strenge kriterier for miljøhensyn, herunder bæredygtigt ressourcebrug, energieffektivitet, lav CO2-udledning, genanvendelse og miljøsikkerhed.
Eco Mark – officiel hjemmeside >
(Engelsk – åbnes i et nyt vindue)
ISO 14001:2015
Miljøledelsescertifikatet ISO 14001 er en global standard, der bliver fornyet årligt.
ISO 14001-certificeringen dækker bl.a. bæredygtighed, cirkulær økonomi og fokus på FN’s verdensmål. Virksomheder med certifikatet har fokus på at reducere ressourceforbrug og miljøpåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv.
Pentels fabrikker i Japan, Taiwan og Thailand er ISO 14001-certificerede.
ISO 14001 – officiel hjemmeside >
(PDF, engelsk – åbnes i et nyt vindue)
Recycology
Recycology er Pentels eget bæredygtighedskoncept. Mærket blev skabt i 1996 – længe før miljøhensyn blev et globalt fokus.
Recycology er baseret på de 3 R’er, Reduce – Reuse – Recycle.
Recycology-produkter er fremstillet af minimum 50% genanvendt materiale og er pakket i emballage fremstillet af genanvendt materiale. Langt de fleste produkter kan desuden genopfyldes.
Recycology-produkterne har det grønne logo trykt på siden.
Det er din garanti for, at du sidder med et produkt i hånden, som er fremstillet med respekt for klima og miljø.
Produkter med miljøcertifikater
Når du vælger en pen eller marker med et miljømærke, er du garanteret et produkt, der er produceret med respekt for klima og miljø.
Du kan få miljøcertificerede produkter indenfor næsten alle kategorier.