Dokumentation

Her kan du få et overblik over Pentels certificeringer og internationale standarder for miljø, kvalitet og produktsikkerhed.

Miljø og ansvar

Eco Mark

Miljømærket Eco Mark blev etableret i 1989 af det japanske miljøministerium. Mærket er et type-1 miljømærke og er internationalt anerkendt på niveau med Svanemærket og Blauer Engel.

Eco Mark gives til produkter, der bidrager til bæredygtig produktion og forbrug gennem lav miljøbelastning i hele dets livscyklus.

Mærket garanterer bl.a., at produkterne opfylder strenge kriterier for miljøhensyn, herunder bæredygtigt ressourcebrug, energieffektivitet, lav CO2-udledning, genanvendelse og miljøsikkerhed.

ISO 14001:2015 – Miljøledelse

ISO 14001 er en international standard for miljøledelse, som stiller krav til, hvordan virksomheder systematisk identificerer, styrer og reducerer deres miljøpåvirkning.

Standarden omfatter blandt andet kortlægning af miljøforhold, overholdelse af gældende miljølovgivning, fastsættelse af mål samt løbende måling og forbedring af miljøindsatsen.

En ISO 14001-certificering dokumenterer, at virksomheden arbejder struktureret og kontinuerligt med at optimere ressourceforbrug, reducere affald og forebygge forurening i hele produktionen.

Certificeringen indebærer ekstern audit og krav om løbende forbedringer af miljøledelsessystemet.

For Pentel betyder det, at vores produktion og processer er underlagt klare miljømæssige mål og kontrollerede arbejdsgange med fokus på ansvarlig drift og reduceret miljøbelastning.

Pentels produktion i Japan, Taiwan og Thailand har ISO 14001-certificering.

FSC

FSC – Ansvarlig skovforvaltning

FSC (Forest Stewardship Council®) er en international certificeringsordning, der sikrer, at træ og papir stammer fra ansvarligt drevne skove.

FSC-certificeringen stiller krav om bæredygtig skovdrift, beskyttelse af biodiversitet samt ordentlige arbejdsforhold og respekt for lokalsamfund og oprindelige folks rettigheder.

Certificeringen omfatter hele forsyningskæden – fra skov til færdigt produkt – gennem sporbarhed og uafhængig tredjepartskontrol. Det betyder, at materialet kan dokumenteres som ansvarligt indkøbt og håndteret i alle led.

For Pentel betyder FSC-certificeringen, at udvalgte produkter og emballager baseret på træ eller papir bidrager til ansvarlig skovforvaltning og understøtter en mere bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer.

Til top

Pentels produktion og produkter lever op til internationale standarder for miljø, kvalitet og produktsikkerhed. Hvis du har brug for specifik dokumentation, er du velkommen til at kontakte os på hello@pentel.dk.

Kvalitet og ledelse

ISO 9001:2015 – Kvalitetsstyring

Standarden sætter krav til en organisations evne til konsekvent at levere produkter og tjenester, der opfylder såvel kundens kvalitetskrav som gældende, lovmæssige krav.

ISO 9001 omhandler løbende forbedring af samt kundetilfredshed med en virksomheds produkter eller ydelser.

Samtlige Pentel-fabrikker har ISO 9001-certificeringen.

Pentel production in Japan

Til top

Dokumentægthed og arkivstandarder

Svenskt Arkiv

“Svenskt Arkiv”-certificeringen er er baseret på ISO 11798 og administreres af RISE (Research Institutes of Sweden).

ISO 11798 – Officiel hjemmeside >
(Engelsk – åbnes i et nyt vindue)

ISO 11798

ISO 11798 – Dokumentægte blæk

Standarden ISO 11798 omhandler skrifts holdbarhed af på papir og blækkets modstandsdygtighed overfor lys, vand og andre faktorer, der kan påvirke synligheden.

ISO 11798 er relevant for arkivering og sikring af dokumenters læsbarhed over tid.

ISO 11798 – Officiel hjemmeside >
(Engelsk – åbnes i et nyt vindue)

ISO 12757-1+2:2017 – Dokumentægte blæk

ISO 12757-standarden består af to dele og specificerer kravene til dokumentægte blæk i kuglepenne og andre penne, der anvendes til dokumenter, der skal modstå forringelse. 

Del 1 fokuserer på generel brug, mens del 2 omhandler brug i juridiske dokumenter.

ISO 12757-1+2 – Officiel hjemmeside >
(Engelsk – åbnes i et nyt vindue)

ISO 14145-1:2017– Dokumentægte blæk

ISO 14145-standarden omhandler dokumentægte blæk i rollerballpenne og refillpatroner. 

Standarden specificerer kvalitetskrav i forbindelse med dokumentægthed. Penne med ISO 14145-certifkatet indeholder blæk, der ikke falmer eller smitter af.

ISO 141445 – Officiel hjemmeside >
(Engelsk – åbnes i et nyt vindue)

ISO 27668-2:2017 – Dokumentægte gelblæk

ISO 27668-1 specificerer testmetoder til vurdering af dokumentægte gelblæk i penne og markere samt refillpatroner.

Certifikatet garanterer blækkets kvalitet og metoderne anvendes bl.a. til at måle blækkets modstandsdygtighed overfor vand, lys og udtværing. 

ISO 127668 – Officiel hjemmeside >
(Engelsk – åbnes i et nyt vindue)

Til top

Produktsikkerhed og regulativer

ISO 22196:2011 – Antibakteriel aktivitet


Standarden ISO 22196 specificerer metoder til måling af antibakteriel aktivitet på plastoverflader og andre ikke-porøse overflader. 

Standarden gør det muligt at vurdere og sikre hygiejnen i forskellige miljøer, og anvendes især i sundhedssektoren.

GPSR

GPSR – General Product Safety Regulation

Pentels produkter overholder GPSR-forordningen (General Product Safety Regulation), der sikrer, at forbrugerprodukter solgt i EU lever op til høje sikkerhedsstandarder.

Hvis du har spørgsmål vedr. GPSR, bedes du kontakte Pentels europæiske hovedkontor:

Pentel Buerobedarf-Handelsges. mbH
Lademannbogen 143
22339 Hamburg
Tyskland

Tel: (+49) 040 – 538 091-0
contact@pentel.eu
www.pentel.eu

Til top

Type 1-miljøcertificeringer

En type 1-miljøcertificering er en officiel, frivillig miljømærkningsordning baseret på internationale standarder. Type-1 miljømærker følger ISO 14024-standarden, som sikrer at kravene, der stilles for at opnå certificering er:

  • Produkt- eller servicespecifikke
  • Baseret på en livscyklusvurdering
  • Tredjepartsvaliderede.

Type 1-certificeringer tildeles af en uafhængig tredjepart og stiller dokumenterede krav til produktets samlede miljøpåvirkning i et livscyklusperspektiv.

Type 1-certificeringer bygger på fastsatte, gennemsigtige kriterier og løbende kontrol. Det sikrer høj troværdighed og sammenlignelighed.

Til top

Produkter med miljøcertifikater

Når du vælger en pen eller marker med type-1 miljøcertificering, er du garanteret et produkt, der er produceret med respekt for klima og miljø.

Du kan få miljøcertificerede produkter indenfor næsten alle kategorier.