BLP105 + BLP75 + LRP5

1300 meters skrivelængde!

Dokumentpennene EnerGel BLP75 og BLP105 er blevet testet af et det uafhængige testinstitut, SGS. Resultatet? De skriver op til 1300 meter!

Når du vælger en pen fra Pentel, vælger du ikke kun en god skriveoplevelse, men også kvalitet, innovation og lang levetid. Og nu er det dokumenteret, at de to dokumentægte penne, BLP75 og BLP105, har en skrivelængde på hele 1300 meter.

Hvad betyder det at skrive “op til 1300 meter”?

Når en pen skriver op til 1300 meter betyder det, at den enkelte pen – med EnerGel-blækpatronen LRP5 i maven – kan skrive en distance, der svarer til 13 fodboldbaner. Dét er langt for en gelroller.

Lang skrivelængde = Lavere ressourceforbrug

Jo længere en pen skriver, jo sjældnere skal den udskiftes. Det kan være en fordel både økonomisk og miljømæssigt, fordi man over tid reducerer forbruget af materialer og emballage, og dermed også det samlede CO₂-aftryk fra produktion og transport.

Derfor er de to penne ikke kun et valg, der giver mening i forhold til økonomi, men også i forhold til ressourceforbrug. De to penne er desuden fremstillet af en høj andel af genanvendt plast (pre-consumer). BLP105 er fremstillet af 84 % genanvendt plast, mens det for BLP75 er 54 %.

Læs mere om Pentels brug af genanvendt plast >

EnerGel BLP75

Hvem er SGS – og hvorfor tæller testen?

SGS (Société Générale de Surveillance) er en schweizisk-baseret international virksomhed, der er førende globalt inden for testing, inspection og certification.

Med over 2.600 laboratorier og kontorer i mere end 115 lande er SGS anerkendt som en objektiv tredjepart, der tester produkter, materialer og teknologier efter internationale standarder.

Det betyder, at når SGS måler skrivekapacitet eller certificerer kvalitet, så er det en uafhængig vurdering, som gør at du kan stole på, at produktet lever op til det, vi lover.

Dokumentægte EnerGel-blæk – kvalitet og ydeevne

Kernen i BLP75 og BLP105 er blækket i refillpatronen LRP5. Det dokumentægte EnerGel-blæk tørrer hurtigt, skriver blødt og præcist, og giver en jævn, tydelig streg på papiret. Refillpatronen har en kuglediameter på 0,5 mm, hvilket giver en stregbredde på ca. 0,25 mm.

At blækket er dokumentægte betyder, at det er ideelt til brug i situationer, hvor skrift skal kunne bevares over tid. Det er vigtigt i mange sammenhænge – fx administrativt og juridisk, til arkivering, i kontrakter og i det hele taget i professionelle miljøer, hvor det ikke bare er vigtigt at kunne læse, hvad der står, men også kunne stole på, at det kan læses af eftertiden.

Certificeret kvalitet

LRP5-patronen kan andet end at skrive langt. Blækket har flere certificeringer for kvalitet og performance:

Svenskt Arkiv – Dokumentægte blæk

“Svenskt Arkiv”-certificeringen er er baseret på ISO 11798 og administreres af RISE (Research Institutes of Sweden).

ISO 11798 – Dokumentægte blæk

Standarden ISO 11798 omhandler skrifts holdbarhed af på papir og blækkets modstandsdygtighed overfor lys, vand og andre faktorer.

ISO 14001 – Miljøledelse

BLP105 er produceret under ISO 14001-standarden, som er en international standard for miljøledelse. Standarden omfatter bl.a. bæredygtighed, cirkulær økonomi og en målrettet indsats i forhold til FN’s verdensmål.

ISO 27668-2 – Dokumentægte gelblæk

Standarden garanterer blækkets kvalitet og blækkets modstandsdygtighed overfor vand, lys og udtværing.

Læs mere om certificeringerne >

To penne – samme refillpatron

De to penne, BLP75 og BLP105, har begge blækpatronen LRP5 i maven, men er forskellige i design og udtryk – og på prisen.

Uanset hvilken model du vælger, får du en pen, der skriver langt – og skriver godt.

Refill LRP5 passer til alle genopfyldelige EnerGel-penne

EnerGel LRP5 kan bruges med alle genopfyldelige EnerGel-penne i serien, så du kan udnytte den dokumenterede ydeevne på tværs af flere penne-modeller.