Guide: Giv din korrektionspen et langt liv – og undgå pletter!

Tænker du også hurtigere, end du skriver? Så skriver du sikkert også forkert engang imellem.

En korrektionspen er næsten uundværlig for dig, der skriver meget i hånden (og ikke gider hverken overstregninger eller at skulle skrive det hele om på grund af en dum fejl.)

Sådan bruger du en korrektionspen:

  • Ryst pennen godt  – med låget på – inden du bruger den
  • Hold pennen i en vinkel, som hvis du skulle skrive.
  • Hold ventilstiften mod papiret og klem cylinderen forsigtigt for at frigøre væsken
  • Test evt. pennen på en andet stykke papir, inden du retter
  • Tegn oven på det, der skal rettes.

Sådan får din korrektionspen en længere levetid:

  • Tryk ikke på pennens krop med hætten på. Så bliver den svær at få af
  • Rengør pennens spids engang imellem. Brug et stykke køkkenrulle eller en hårdt opvredet klud
  • Efterlad aldrig pennen stående på proppen eller liggende vandret. Pennen skal stå med spidsen opad, så stiftens mekanisme ikke bliver stoppet.

Pas på pletter!

Væsken fra en korrektionspen er svær at fjerne, især fra stof og hud.

Pas på med at trække hætten af med stor kraft, hvis den sidder fast. Du kan nemt komme til at sprøjte væske ud på dig selv eller dine omgivelser.