Workshop med Ink&Lise og Pentel - Lær Lettering af den svenske bogstavdronning

Lettering workshop med Inku0026Lise

Nu kan du lære Lettering – kunsten at tegne bogstaver – af en af de allerdygtigste indenfor området. Svenske Lise Hellström er under navnet Ink&Lise kendt for sin uhøjtidelige, kreative og inspirerende tilgang til Lettering.

Den svenske bogstavdronning Lise Hellström fra Ink&Lise kommer til Danmark i efteråret 2022.

I samarbejde med Pentel Scandinavia afholder Lise to workshops:

København: Fredag den 30. september 2022 (UDSOLGT!)

Odense: Lørdag den 1. oktober 2022.
(UDSOLGT!)

Kom i gang med Lettering – eller forfin din teknik

Workshoppen indeholder en blanding af teori og praktiske øvelser. Den er både til dig, der er nybegynder og til dig, der allerede er i gang med bogstavkunst og gerne vil forfine din teknik eller blive inspireret.

På workshoppen vil du blive introduceret til forskellige teknikker, og der vil være mulighed for at prøve forskellige typer penne fra Pentel. Som deltager får du også en “startpakke” med tre udvalgte brush penne fra Pentel, Ink&Lise-øvebog og -blok.

Begge workshops afholdes i lækre lokaler tæt på offentlig transport. Der serveres kaffe, te og vand undervejs, og vi holder også en lille pause, hvor du får en sandwich eller lign. sammen med et glas vin eller en øl. 

Der er et begrænset deltagerantal på workshoppen, så der er tid og plads til at få individuel hjælp og vejledning af Lise undervejs.

Workshoppen varer 3,5 timer inkl. en kort pause undervejs.

Tid og sted

  • KØBENHAVN (UDSOLGT!)
    Fredag den 30. september 2022 kl. 17.00 – 21.30
    KLUB, Linnésgade 25, 1361 Kbh K
  • ODENSE (UDSOLGT!)
    Lørdag den 1. oktober 2022 kl. 10.00 – 13.30
    Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense C.

Det får du

  • 3,5 timers workshop med Lise Hellström
  • 3 udvalgte brushpenne fra Pentel
  • Ink&Lise blok med to slags papir
  • Ink&Lise øveark
  • Drikkevarer, snacks/let anretning til den lille sult.

Kr. 600,- pr. billet

Om Ink & Lise

Kvinden bag Ink & Lise er svenske Lise Hellström, der siden 2017 har stået bag den populære Instagram-profil Ink & Lise med knapt 250.000 følgere. 

På Instagram deler Lise gavmildt ud af sine ideer, viden og tekniske tips til kunsten at tegne og skrive bogstaver. Hun er kendt for sin ligefremme, positive og autentiske facon, og hun går målrettet efter, at det skal være lærerigt, hyggeligt og sjovt at være med på hendes workshops.

Læs mere om Lise Hellström på inkandlise.com og følg hende på instagram: @inkandlise.

Billetter

1 billet koster kr. 600,- inkl. moms.

Du bestiller billetter til workshoppen ved at udfylde formularen nedenfor og betale billetgebyret ved bankoverførsel.

Beløbet skal overføres til vores konto i Nykredit Bank:
Reg.nr. 5470
Konto: 1376644

Vigtigt! Skriv dit fulde navn på indbetalingen. Det skal være det samme navn, som du skriver i bestillingsformularen.

Når vi har modtaget din indbetaling, modtager du din billet på mail.

VIGTIGT

Hvis du har tilmeldt dig og din indbetaling ikke er registreret inden 3 bankdage, annulleres din tilmelding.

Billetten kan ikke refunderes, hvis du bliver forhindret i at deltage. Du er velkommen til at forære eller sælge den til en anden. Husk dog, at du ifølge dansk lovgivning ikke må sælge billetten til en dyrere pris end det, du selv har betalt for den.

Læs vores Cookie- og privatlivspolitik