Dét skal du huske til studiestart

Sensommer betyder studiestart på de videregående uddannelser. Måske er du selv en af de heldige, der netop er kommet på ind på drømmestudiet. Og måske har du lidt ondt i maven ved tanken over at skulle starte – eller i hvert en smule sommerfugle.

Og det er helt forståeligt. For hverdagen på en videregående uddannelse byder på mange nye udfordringer og oplevelser – uanset om du skal starte på universitetet, handelshøjskolen, en professionsbachelor eller en helt fjerde uddannelse. I studielivet skal du nemlig navigere i et væld af udtryk – både faglige og sociale.

Som studerende på en videregående uddannelse skal du for eksempel både finde tid til fredagsbar, fester og fagråd.

Men når alt kommer til alt, så handler det at studere først og fremmest om det faglige. Derfor skal du selvfølgelig også sørge for at have udstyret rygsækken med et arsenal af udstyr, der kan gøre diverse forelæsninger og seminarer lettere.

Men hvad skal du egentlig bruge for at komme skridsikkert fra start? Vi har samlet en liste over uundværligt udstyr som studerende.

Fysiske bøger og en printer – papir letter læsningen

Måske har du en forestilling om, at bogreolen derhjemme skal fodres med mindst et ton af tunge bøger ved studiestart. Som universitetsstuderende vil du dog hurtigt opdage, at du kan læse en stor del af dit pensum på en skærm – enten i form af pdf-filer eller e-bøger.

Og det giver måske umiddelbart god mening. For de digitale lærebøger fylder mindre og skader miljøet mindre.

Men hvis du er som 77 % af danskerne, vil du hellere læse på papir end på skærm. Og det er ikke kun den ældre generation, der foretrækker at læse fysisk frem for digitalt. Faktisk foretrækker 83 % af de 18-29-årige at læse længere tekster på print.

Overraskende nok er det altså de digitalt indfødte, der hellere vil læse print end pdf. Vi kan derfor varmt anbefale at investere i fysiske bøger og en printer til at printe pdf-filerne ud, hvis du vil lette læsningen.

Overstregningstuscher – gerne i flere farver

Tekst på print letter ikke kun din læsning – men også din notetagning. For med en bog eller et print på bordet og en overstregningspen i din foretrukne hånd kan du nemt og hurtigt overstrege de vigtigste pointer i dit pensum.

Et arsenal af de neonlysende tuscher vil helt sikkert gøre dit liv på studiet meget nemmere – både i forbindelse med forberedelse, undervisning og til eksamen. Vi kan også anbefale at have flere farver klar ved hånden, så du kan farvekode dine noter efter kategori. Dermed vil du altid nemt og hurtigt kunne finde relevante pointer, når du læse op til eksamenen.

Kuglepen, rollerball eller stiftblyant

stiftblyanter til studiestart

Nu har vi allerede plæderet for analog læsning. Men det er ikke kun, når du læser, at det betaler sig at vælge analoge redskaber frem for digitale. Det hjælper også på indlæringen at skrive i hånden, når du skal have de vigtigste pointer med fra undervisningen.

Forskning viser nemlig, at vi husker bedre, når vi skriver i hånden. Det skyldes blandt andet, at vi skriver langsommere i hånden end på tastatur – og at vi derfor bliver nødt til at sortere i informationen og derfor udvælge det vigtigste. Det bidrager også til mere selvstændige noter, fordi du ikke bare kopierer din undervisers ord eller slides.

Så drop laptoppen til forelæsningerne, og fyld penalhuset op med fysiske skriveredskaber. Det kan være kuglepenne, rollerball ellers stiftblyanter. Det afhænger helt af dit behov, hvilken type der skal lette din studiestart.